Kategorier
KONCERT MUSIKAKTIVITET

3/4 2024 – forårskoncert og fællessang med Come Together i Staby Kirke

FORÅRSKONCERT OG FÆLLESSANG

Det rytmiske kor Come Together giver en smagsprøve på, hvad de har lært denne vintersæson. Derudover kommer vi til at synge både nye og kendte fællessange fra Højskolesangen. Arrangementet er i Staby Kirke og er arrangeret i samarbejde med Staby – Madum Menighedsråd.

Alle er velkomne! 

STED
Staby Kirkevej 10A
Staby
6990 Ulfborg

TIDSPUNKT
Onsdag d. 3. april 2024 kl. 19:30

ENTRÉ
Gratis entré

Hvis du vil invitere dine venner og/eller bekendte til koncerten, kan du evt. gøre det via Facebook – se begivenheden her.

Staby Kirke fotograferet af Jens Kinkel, foto fra Danmarks Kirker
Staby Kirke fotograferet af Jens Kinkel fra Danmarks Kirker

KORT OM STABY KIRKE

Kirken opførtes i slutningen af 1100-tallet på en bakkeø i den nordvestlige del af Staby sogn. Oprindeligt bestod kirken af kor og skib. I dag findes der tilbygninger fra både 1400- og 1500-tallet.

Der er tale om det 22 m. høje tårn og våbenhuset, korsarmen og Gyldenstjernes kapel. Kirken er sparsomt udsmykket udvendigt, dog med mange interessante detaljer. Indvendig er kirken til gengæld usædvanligt smukt indrettet og udsmykket med rigt historisk inventar.

Fremhæves skal kirkens apsis, det flotte smedejernsgitter foran døren til gravkapellet og ikke mindst den sjældne “lektorieprædikestol”.

Forårskoncerten med Come Together er en fantastisk lejlighed til at opleve eller genopleve kirken!

Læs mere om den historiske kirke på Danmarks Kirker eller på Staby – Madum kirkers hjemmeside.