Kategorier
ER AFHOLDT KONCERT

Samantha Antoinette & the Chargers i Tinghuset 13/10 2023

Arrangementet er afholdt, tak for en forrygende aften!

Eksklusiv koncert i Tinghuset! Vi er så heldige, at Samantha Antoinette kommer til Danmark og i denne anledning lægger sin musikalske vej forbi Ulfborg og Tinghuset sammen med The Chargers.

Blues & Soul i Tinghuset

Så er det igen blevet tid til at mødes på dansegulvet! Denne gang med Samantha Antoinette og The Chargers. Der er tale om en af de helt store oplevelser med alt det bedste fra den store amerikanske sangbog med Blues & Soul.

Samantha Antoinette er en vanvittig dygtig blues-, gospel- og soulsangerinde, der ikke kun leverer en tårnhøj kvalitet, men også en uforglemmelig fest samt ikke mindst et fabelagtigt sceneshow.

Samantha har i sin karriere sunget med en perlerække af internationale artister, vi kan bl.a. nævne Lionel Richie, Depeche Mode, Jamiroquai, Luther Vandross, Mariah Carey, George Michael, Simply Red, Tina Turner, Paul McCartney, Andrew Lloyd Webber, Brian McFadden, Erasure, Simply Red, Dave Stewart og mange flere. Sangerindens kraftfulde vokal er formet af gospel fra hendes tidlige ungdom, og du med garanti blive revet med af hendes rytme og energi.

Tinghuset inviterer til live koncert d. 13/10 ’23

“What a band! What a singer!”

bluesnews.dk

Smid The Chargers i mikset, og der bliver for alvor sat strøm på! The Chargers består af nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne bluesmusikere, der også har spillet med utallige andre internationale artister. Der er med andre ord tale om artister med erfaring fra mange forskellige musikalske sammenhænge, og lad der ikke herske tvivl: De er garant for en festlig aften!

Samantha Antoinette & the Chargers består af:
Samantha Antoinette Smith (sang)
Jakob Kortbæk Kirkegaard (bas og kor)
Asmus Jensen (trommer og kor)
Kasper “Lefty” Vegeberg (guitar)
Chris Copen (orgel, mundharpe og kor)

Kom og dans med!

STED
Tinghuset, Tingvej 5, Ulfborg

TIDSPUNKT
Fredag d. 13. oktober 2023
Koncerten starter kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:00

ENTRÉ
Entré dørsalg: 200,-
Entré online: 175,- + gebyr via place2book.dk

LINKS
Invitation til koncerten på Facebook
Bandets hjemmeside
Samantha Antoinettes hjemmeside

Oplev Samantha Antoinette & The Chargers live i Tinghuset