
Kære medlemmer af Kulturforeningen Tinghuset!
Foråret er i fuld gang, og vi står over for en travl sæson med mange spændende koncerter og arrangementer. Det glæder os, at programmet år efter år vokser – men det betyder også, at vi har
brug for flere hænder.
For at kunne afvikle koncerterne på bedste vis søger vi frivillige, der kan hjælpe med praktiske opgaver før, under og efter arrangementerne. Det kan være alt fra at stille stole frem, stille scene op, hjælpe i køkkenet, hjælpe i baren, stå for billetkontrol eller give en hånd med oprydningen.
Man kan vælge at hjælpe mellem 16-17 eller 19-23 eller 16-23. Som belønning får man en gratis koncertoplevelse den dag – og hjælper du fra 16-23 så er det inklusive forplejning.
Har du lyst til at være en del af fællesskabet og støtte foreningens arbejde, hører vi meget gerne fra dig. Selv få timer gør en stor forskel.
Se vores hjemmeside – den opdateres løbende.
https://www.ting-huset.dk
Skriv til os på samal.lamhauge@gmail.com, eller tag fat i os til et kommende arrangement, hvis du vil vide mere.
På forhånd tusind tak for hjælpen – og for at være en del af Kulturforeningen Tinghuset.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Kulturforeningen Tinghuset (KUTI)
