VINKLUBBEN - live koncert i Tinghuset i Ulfborg.

6/11 2026 – VINKLUBBEN – Koncert i Tinghuset

KONCERT MED VINKLUBBEN

Kulturforeningen Tinghuset og 100×100 inviterer til koncert med Vinklubben fredag d. 6. november 2026 i Tinghuset. Køb din billet online via billetsalg.dk.

VI BURDE STARTE EN VINKLUB

Mens størstedelen af Danmarks midaldrende mænd begiver sig mod padeltennisbanen sammen, har Thomas Buttenschøn og Jonas Rasmussen valgt en noget anden tilgang til de bedste år. De to kendte og elskede stemmer har begge passeret de fyrre og fejret det ved at forene kræfterne i pop-projektet Vinklubben — et musikalsk fællesskab, der tager hverdagen som semi-moden mand under kærlig og humoristisk behandling.

Som de selv udtrykker det; “Vi står begge midt i livet med børn i skolealderen og jonglerer efter bedste evne med hverdagslivet og vores musikalske liv på landevejene. Så vi har meget tilfælles — og nu altså også Vinklubben,”

Den spritnye single hedder meget passende “Vi burde starte en vinklub” og er netop det: energisk, catchy pop leveret med varme, humor og en udtalt kærlighed til retrolyden. Det er duoens anden single og endnu et bevis på et fælles univers af skarpe tekster, fængende melodier og plads til både latter og eftertænksomhed — en kombination, der blev taget særdeles godt imod, da Vinklubben i efteråret 2025 drog på turné.

ALBUM PÅ VEJ

Nu er de to gode venner gået i studiet for at arbejde på et album. Begge er veletablerede navne på den danske musikscene. Jonas Rasmussen — kendt under kunstnernavnet Rasmussen — slog sit navn fast nationalt såvel som internationalt, da han vandt Dansk Melodi Grand Prix med “Higher Ground”. Thomas Buttenschøn brød igennem med “Fantastiske Mandag” i 2006 og har siden udgivet en stribe albums, heriblandt det platinsælgende “Billeder Af Min Baggård”.

“Vi burde starte en vinklub” er tilgængelig på alle streamingtjenester fra den 13. februar 2026. LYT TIL SINGLEN HER >>

2 guitarer og 2 lækre vokaler - Koncert med VINKLUBBEN i Tinghuset.
2 guitarer og 2 lækre vokaler - Velkommen til Vinklubben!

KOM TIL KONCERTEN

STED
Tinghuset, Tingvej 5, Ulfborg.

TIDSPUNKT
Fredag d. 6. november 2026.
Koncerten starter kl. 20:00.
Dørene åbner kl. 19:00.

ENTRÉ
Entré i døren: 300,-
Entré online:  250,- inkl. billetgebyr via billetsalg.dk

LINKS
Besøg vores samarbejdspartner på dette arrangement – 100×100
Se Vinklubbens instragram-konto HER
Inviter venner og bekendte til koncerten via FACEBOOK

Scroll to Top