Kategorier
KONCERT

30/9 2025 – ENSEMBLE MIDTVEST – klassiske dage – koncert i Staby Kirke

Klassiske Dage løber af stablen i perioden den 25. september – 5. oktober. 

Der er et arrangement i den forbindelse hvor ’Ensemble Midt Vest’ giver koncert den 30. september i Staby Kirke kl. 16.00.

Arrangeret i samarbejde med Staby-Madum Menighedsråd.

Ensemble MidtVest (EMV) spiller kammermusik og skaber musikalske oplevelser helt udover scenekanten. De lever i spændingsfeltet mellem traditionelle kammerkoncerter og nye innovative formater, hvor de udfordrer kammermusikkens udtryksmuligheder, og udfolder de sidste 500 års klassiske repertoire og fri improvisation.

Alle er velkomne til koncerten i Staby Kirke! Jo fler’, jo bedre.

STED
Staby Kirkevej 10A
Staby
6990 Ulfborg

TIDSPUNKT
d. 30. september 2025 kl. 16:00

ENTRÉ 
Gratis entré

Det ville glæde os, hvis du vil invitere dine venner og/eller bekendte til koncerten, f.eks. via Facebook – se begivenheden.

koncert med ensemble midt vest til klassiske dage i Staby Kirke
Kom til Klassiske Dage og oplev Ensemble MidtVest i Staby Kirke

KORT OM STABY KIRKE

Den for Ulfborg lokale kirke opførtes i slutningen af 1100-tallet i den nordvestlige del af Staby sogn. Oprindeligt bestod Staby kirke af blot skib og kor. Siden er tilkommet nye byggerier fra både 1400- og 1500-tallet.

Et ikke mindre end 22 m. højt tårn og et våbenhus, men også Gyldenstjernes kapel og korsarmen. Kirken er minimalistisk udsmykket på ydersiden med flere interessante, men diskrete detaljer, der er værd at tage en lille rundtur for at opleve. Indvendig er der til gengæld usædvanligt smukt udsmykket og indrettet.

Vi kan fremhæve kirkens apsis, det flotte smedejernsgitter foran døren til gravkapellet og ikke mindst den sjældne og specielle prædikestol.

Forårskoncert med Come Together er en fantastisk lejlighed til at opleve eller genopleve Staby Kirke!

Læs mere om den historiske kirke på Danmarks Kirker eller på Staby – Madum kirkers hjemmeside.