Danmarks Country-dronning
Så er det officielt! Hele Danmarks country-dronning TAMRA ROSANES kommer til Tinghuset i 2027 og holder koncert for os! Glæd jer til at opleve et levende og musikalsk indblik i amerikansk musikhistorie fredag d. 19. marts kl. 20.00.
Oplev Tamra Rosanes LIVE
Tamra er født og opvokset i USA, men har tilbragt størstedelen af sit voksenliv i Danmark – en rejse mellem to kulturer, der tydeligt afspejles i både hendes musik og hendes fortællinger. Hun har udgivet 18 solo-albummer inden for countrygenrens mange udtryk, er tildelt flere danske Grammyer samt guld- og platinplader, og har gennem fem årtier haft en fast plads i det danske musikliv – blandt andet via Melodi Grand Prix og store turnéer.
Som initiativtager og producer bag “Cowgirls” sammen med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen står Tamra bag et projekt, der solgte over 70.000 cd’er. Albummet “Over the Ocean”, der bygger på traditionel amerikansk folkemusik, danner desuden baggrund for dele af hendes koncertfortællinger om amerikansk musikhistorie – fra The Beatles til Woodstock-æraen. I 2014 blev hun optaget i “America’s Old Time Country Hall of Fame” i Iowa.
Tamras mange udgivelser
Blandt hendes nyere udgivelser er “Rockabilly Heart” og “Custom Made” (2014-15), albummet “Tamra Rosanes and The Rowdy Cowboys” (2017), “Divided Heart” (2018, i forbindelse med hendes danske statsborgerskab), singlerne “A Lotta Honky Tonkin’ To Catch Up On” (2020) og “Breathe Again” (2021, skrevet med Lars Daneskov), jubilæumsalbummet “New Better Day” (2023) samt julesinglen “24 Grunde” (2024, skrevet med Marcus Winther-John og spillet på DR’s juleplaylist).
Tamra taler både dansk og engelsk og optræder altid med nærvær og energi, der får publikum op på tæerne. Fredag d. 19. marts 2027 kl. 20.00 kan du opleve Tamra Rosanes i Tinghuset i Ulfborg.
Kom til koncerten
STED
Tinghuset
Tingvej 5
6990 Ulfborg
TIDSPUNKT
Dørene åbner kl. 19:00
Koncerten starter kl. 20:00
ENTRÉ
Standardbillet: 210 kr. + gebyr
Billet købt som medlem af KUTI eller MEDSPIL: 185 kr. + gebyr
LINKS
Se TAMRA ROSANES’ egen Facebook-side.
Inviter andre med til koncerten via Facebook-begivenheden.
Se mere om koncerten hos GENERATOR.

