Local Stars: Knud Avlund Frandsen, Coffee Moon og Finn & The Huckleberries – fredag d. 25. oktober kl. 20.30

Kulturforeningen Tinghuset er stolt over, at kunne præsentere tre stærke og lokale navne til en hyggelig og festlig musikaften i Tingsalen. Kulturforeningen vil i samarbejde med Sparekassen Thy og Thisted Bryghus sponsorere aftenens første øl.

De tre bands er;

Knud Avlund Frandsen

Den lokale sanger og sangskriver Knud Avlund Frandsen udgav i 2016 cd’en ”Drøm Om Kærlighed” med egne sange. Sange som ”Drøm Om Kærlighed” og ”Kære Ann Mari” blev flittigt spillet i radioen. Sangen ”Divya Das” er blevet populær hos TV-kiggere med hang til vejrudsigter med smukke værtinder. På repertoiret er også ældre og nyere sange om livet i en hektisk verden.

Musikken er svær at rubricere, men der er noget rock, pop, blues og folk ind over.

Bandet består af:

Knud Avlund Frandsen; ak.guitar, sang

Pelle Henningsen; bas, mundharpe

Peter Holgersen; trommer

 

Coffee Moon

Fire Musikere med mange års erfaring, tager nu på nyt eventyr med orkestret Coffee Moon. Bandet mødtes bl.a. i Lullebierne og har også haft deres debut på scenen til Anlægsfesten i Ulfborg. Musikken er ud i rockens verden med både danske og udenlandske numre. Medlemmerne i Coffee Moon er;

Ernst Ørts, trommer – Anders Bjerg, bass – Jakob Sejr, vokal og guitar – Klaus Ganderup, vokal og guitar

 

 

Finn& The Huckleberries

Finn & The Huckleberries er et nyt band fra Ulfborg, udelukkende med originale sange, der er skrevet og arrangeret af Finn Lange.

Bandets navn er inspireret af den amerikanske forfatter Mark Twains roman: ”Huckleberry Finn” , der handler om en dreng, der som helt ung stikker af hjemmefra sammen med en bortløbet slave. Huckleberry er et lille spiseligt  blåsort bær, der er i familie med blåbær.

Bandet består af notabiliteter som Finn Lange på akustisk guitar og vokal, Kathrine Ruby og Maja Ditlev – vokal/kor, Bent Lambæk – Leadguitar, John Tipsmark – Bas, Mike Cassidy – trommer og Martin Ibsgaard – piano/keys

Det er svært at sætte bandet i bås rent genremæssigt, da musikken tager afstikkere til både country, folk, bluegrass, blues, rock og reggae, så der skulle være noget for enhver smag.

 

Tid: Fredag d. 25. oktober kl. 20.30 – Dørene åbnes kl. 19.30

Sted: Tinghuset, Tingvej 5, 6990 Ulfborg

Entré: 50 kr. (inkl. en øl)